Sådan begyndte det:

Som teenager startede jeg med at samle. Jeg var på det tidspunkt meget interesseret i geografi, hvorfor jeg allerede på dette tidspunkt kunne få hjertet til at banke, når jeg fandt et mærke fra Langtbortistan. Senere er min interesse blevet drejet mere i retning af historie, hvilket denne samling viser.

Mit første mål var at samle et fra hvert land. Dette mål blev i princippet nået i 1992. Ganske langsomt omdefinerede jeg det til en med hver slags tekst fra hvert land (Mange lande havde et navn som koloni og et andet som selvstændigt). Og da jeg så kom med i frimærkeklubben og en af de erfarne gav mig en lille gul notitsseddel med den historiske udvikling på frimærkerne trin for trin i Rhodesia og Nyassaland (nu Zimbabwe, Zambia og Malawi) - så var ideen vakt til den nuværende opsætning.

Jeg valgte herefter at sætte hvert land op på en sort side, hvor der typisk var 9 linier og i grove træk plads til 3 mærker plus en mærkeseddel på hver linie. D.v.s. 9 historiske perioder for hvert land og 3 mærker for hver periode. Dette er stadig grundpillen, selv om rammerne er blevet sprængt for flere landes vedkommende.

Økonomien i denne form for samling er overkommelig. Jeg startede selv med at sige, at jeg ikke ville give over 1 krone pr. mærke eller at jeg købte dem i blandingsposer eller kilovarer for måske 10 eller 20 kr. I dag er min vigtigste kilde udvalgshæfter, men jeg må indrømme, at jeg nu må lidt højere op i pris for at få dem, jeg mangler.

Samtidig følte jeg også at katalogerne i for høj grad focuserede på kolonimagterne i stedet for de lande, hvor mærkerne var blevet brugt. Mærkerne er en del af de nye landes identitet, uanset om de selv har udgivet dem eller de er udgivet af en kolonimagt. Derfor valgte jeg nøje at følge de nuværende grænser, selv om det betød, at nogle mærker vil gå igen under flere lande, f.eks. tyrkiske mærker før Osmannerrigets opløsning og sovjetiske mærker før murens fald.

Netop fordi min samling var lidt usædvanlig oplevede jeg, at der var kun få frimærkesamlere lokalt, som havde de samme interesser. Heraf blev ideen født om at sætte den på internettet, så jeg kunne have en dialog om min samling og samtidig bidrage til øget viden hos frimærkesamlerne om de historisk sammenhænge.

Jeg blev også inspireret først af Sandafayres atlas, hvor hver enkelt land beskrives tekstmæssigt og senere af Vagn Andersens samling "ASFE", der tager udgangspunkt i et mærke fra hvert område, men samtidig også focuserer på de forskellige typer af mærker. Begge er at finde på nettet (se nedenfor under kilder og links).