M Y A N M A R  (B U R M A)

Hovedstad Naypyidaw

Burma flag

Areal 679.000 km2
Indbyggere 47 mio.
Mønt
Til 1953
1953--d.d.
Rupie / anna / pie
Kyat / pyas
Sprog (off.) Burmesisk
Religion Buddhister

MYANMARS FRIMÆRKER OG HISTORIE

Kongeriget AVA (BURMA)
Indtil 1852

- ingen frimærker
1852: Anden anglo-burmesiske krig. Englænderne erobrer den sydlige del af landet (provinsen Pegu) efter tidligere at have erobret Arakan og Tenasserim
   

Klik her for at gå til side 2.
Click here to go to page 2.
Klick hier um zu Seite 2 zu gehen

NEDRE BURMA (Pegu, Arakan og Tenasserim)
Del af BRITISK INDIEN
1852-1863
Første frimærke 1854
- India (Victoria) (54-55)
- East India Postage (55-56)
- East India Postage p/fx B 156 (Rangoon (nu Yangon)) (fra 56)

1863-1873

- East India Postage p/duplex stempel med fx 156 + Rangoon
1873-1885
- East India Postage p/duplex stempel med fx R-1 + Rangoon (til 81)
- East India Postage (81-82)
- India Postage (Victoria) (82-86)

1862: Burma får separat administration inden for Britisk Indien
1885: Tredie anglo-burmesiske krig. Englænderne erobrer Øvre Burma (kongeriget AVA) og gradvist de øvrige etniske områder

 
BRITISK BURMA
Del af BRITISK INDIEN
1886-1901
Dronning Victoria

- India Postage (Victoria) p/fx Rangoon
Fortsat modstand indtil 1889. Landet herefter samlet under britisk styre


Poststemplet i Rangoon

 

 

1901-10 Kong Edward VII
- India Postage (& Revenue) (Edward) p/fx Rangoon
   
1910-36/37 Kong George V
- India Postage (& Revenue) (George V) p/fx Rangoon

Poststemplet i Rangoon
   
BURMA
Kronkoloni
1937-42 Kong Georg VI

- India Postage (& Revenue) (George V) o/Burma (37)
- Burma Postage (George VI) (fra 38)
1941: Burma Independence Army dannes
1942: Japanerne erobrer landet med støtte fra Burma Independence Army (senere Burma National Army)
1942-43 Japansk besættelse (Tenasserim fra 1941)
- Mærker med overtryk med påfugl - se delområder
- Gulligt mærke med rundt segl
ビルマ 郵 便 切手 (=Burma frimærke (japanske tegn))
-
  (kejserlige japanske post) o/ny værdi
  i A(nnas), R(upees) eller C(ents)
1943-45 Burmesisk regering under Japan

- Burmesisk tekst - utakket
ビルマ 郵 便 切手
ビルマ (=Burma (på japansk))
-
/
シャンo/burmesisk tekst (=kejserlige japanske
  post / Shan o/
Burma State)
1945: Burma National Army skifter side i krigen

 



Overtrykket betyder "Burma State"
Britisk styre
1945-47 Militært styre, senere civilt styre

- Burma Postage med George VI o/Mily Admn (45)
- Burma Postage med George VI (46)

1947-48 Overgangsregering
- Burma Postage med George VI o/burmesisk tekst (=Interimsregering)
1947: Aung San leder overgangsregering, men bliver myrdet

Mærker identisk med 1938-42,  men med andre farver

Overtrykket kan oversættes med "Interimsregering"
1948-62
Selvstændig republik
Præsident Sao Schwe Thaik (48-52)
Præsident Ba U (52-57)
Præsident Win Maung (57-62)

- Burma Postage (48 og 53)
- Union of Burma
- Rangoon / Seap Games / 1961 (enkelte mærker)
1953: Ny mønt (Kyat / pyas)
1961: Burmeseren U Thant bliver generalsekretær for FN

Aung San
1962-74
Militærdiktatur
(ledet af revolutionært råd under general Ne Win)

- Union of Burma
1974-88
Socialistisk republik (reelt stadig militærdiktatur)
General Ne Win

- Socialist Republic of Union of Burma
1988-92
Fortsat militærdiktatur
General Saw Maung

- Union of Burma (88-90)
- Union of Myanmar (fra 90)
1990: Aung San Suu Kyi (datter af Aung San) vinder demokratisk valg, men valget annulleres
   
1992-d.d.
Fortsat militærdiktatur
General Tan Shwe

- Union of Myanmar
1990'erne: Modstand i flere etniske områder. Nedkæmpes af regeringen
2006: Hovedstad ændres fra Rangoon til Naypyidaw
2007: Folkelig opstand ledet af munke slås ned
2008: Tyfon rammer landet. Regering langsom med hjælp til befolkning